Alexandra Madirazza

 
alexandra_madarizza.jpg
 
 

"Som et forstørrelsesglas forsøger mine værker at fremhæve et grænseland– det umiddelbare usynlige, en verden der handler om tid og følelser."

Mine værkers dynamiske udtryk er inspireret af de hurtige skitser jeg tegner i mit arbejde som arkitekt. Ved tegnebordet er tempoet ofte højt, når der skal udvikles ideer til nye projekter. Jeg laver flere forslag på meget kort tid, og arbejder typisk med flere skitser oven i hinanden i mange forskellige farver og med forskellige redskaber.  

Lige så længe jeg kan erindre, har jeg altid være optaget af disse enkle og forholdsvis simple skitser. Det forekommer mig fascinerende, hvordan jeg med få dynamiske streger kan illustrere og fastfryse energien og øjeblikket.

Materialevalget, er på samme vis som udtrykket, inspireret af den hurtige proces – ingen regler eller benspænd er sat op når jeg påbegynder et værk. Alle metoder må tages i brug, hvorfor det ofte ender med, at mine malerier er en kombination af akryl, oliekridt, blyant, tusch og blæk. 

Umiddelbart oplever jeg mine værker som et afbalanceret kaos på et nøgent lærred. Jeg får både fornemmelsen af tilfældighed og orden, fordi jeg konstant har fokus på balancen mellem kontrasterne stor & småt, råt & feminint, ro & larm.  I alle lagene synes jeg, der er en harmoni, hvor jeg kan se øjeblikkets udtryk og energi og heri de følelser jeg arbejder på at fremhæve.  

Works by Alexandra Madirazza

C.V.

Uddannelse.

Beckmans Akademi, “Visuel Kommunikation”, Malmø. 2014 - 2014. 
Arkitektskolen Aarhus, Danmark. 2006 - 2012.
Holbæks Kunsthøjskole, Danmark. 2006 - 2006.

Publikationer.

”101 Kunstnere”, 2015

Kunstudstillinger.

Øksnehallen, København, Danmark. 2014.
Galleri Mile (SOLO), Skagen, Danmark. 2014.
Dronninglund Kunstcenter, (Foruden selv at medvirke med egne værker, var jeg også korator på udstillingen) Dronninglund, Danmark. 2014. LINK: www.dronninglund-kunstcenter.dk/et-graenseland/
ISS Hovedkontor, København (SOLO), Danmark. 2012 - 2013.
Øksnehallen, København, Danmark. 2011.
Galleri Knud Grothe, København, Danmark. 2011.
Galleri Hesselholt (SOLO), Skagen, Danmark. 2010.
“Det hvide fyr” (SOLO), Skagen, Danmark. 2009.

Arkitekturudstillinger.

Udstilling m. idékonkurrencen “House of Fairytales”. Odense, Danmark 2014. 
“Possible Greenland” - 13. Arkitektur Biennale, Venedig, Italien. 2012.
Udstilling af afgangsprojekt. Arkitektskolen Aarhus, Danmark. 2012.

Sideløbende arbejde.

Arkitekt hos Årstiderne Arkitekter Part of Sweco, 2014 - 2018

Interesser i fritiden.

Grafisk kommunikation og layout.
Produktion af diverse bøger.